Hør om Inges oplevelser hos Øjenlægecenter Viborg:

Inge, førtidspensionist

Opereret for grå stær med multifokale linser

“Det bedste ved at have gennemført min operation med multifokale linser er, at jeg kan føle frihed til at lave alt det, jeg så gerne vil.

Det er det bedste, der er sket for mig. Det har givet mig en livskvalitet, som jeg ikke har haft længe”

Afspil video

Min oplevelse ved Øjenlægecenter Viborg det er simpelthen det bedste, der er sket. Jeg havde døjet med øjenlidelser igennem mange, mange år, og da har jeg så i en årrække rendt både til min praktiserende læge og andre øjenlægecentre uden resultat. Og så satte vi os og snakkede, min mand og jeg, og så fandt vi Øjenlægecenter Viborg, og så kom vi hertil. Efter halvandet minut i dette her rum faktisk, da viste det sig, at de havde konstateret, at jeg havde Blefarospasmer, som også er en dystoni. Så det skabte jo for mig en tryghed, at de har fundet ud af det. Så der var ingen tvivl om, at det var her, jeg skulle fortsætte med at være, hvis jeg kom til at døje med mine øjne. Så derfor valgte jeg Øjenlægecenter Viborg til at blive opereret i.

De helt små ting i hverdagen

Jeg har fået foretaget en grå stær operation. Mit syn var sløret før operationen, og jeg synes bare, at det var rigtig træls, og efterhånden fik jeg stærkere og stærkere briller, og jeg fik nye briller konstant. Så var det jo så, at jeg tænkte, at det ikke kunne være rigtigt, og jeg tog op til øjenlægen, og så viste det sig jo så, at jeg havde grå stær. Mit syn var bare så sløret, og jeg fik hovedpine af det. Jeg havde drømt om at blive brillefri, siden jeg fik briller som 9-årig. Det er langt nemmere at dyrke pilates og træne uden at passe på sine briller. I regnvejr generede de, og jeg kunne aldrig få brillerne til at sidde korrekt. De gnavede altid. Så der er så mange gode ting, og nu ser jeg klart og tydeligt uden briller.

Efter operationen det var jo helt fantastisk, og der kunne jeg se alt klart og tydeligt, og der var ingen slinger i valsen. Jeg kunne læse og jeg kunne se alt, som jeg skulle. Mit syn har været perfekt efter operationen, og jeg har kunne se alt klart og tydeligt og på alle afstande for eksempel inde i bilen. Jeg kan læse nummerplader og alt andet, og det kunne jeg ikke før. Det er blevet så meget nemmere selv bare med de helt små ting i hverdagen. Det er et par måneder siden, at jeg er blevet opereret, så jeg vænner mig stadig til det og opdager nye ting, jeg kan nu. Det er blevet så meget bedre, at det er helt magisk.

 

Selve operationen

Jeg var slet ikke nervøs før min operation, tværtimod. Jeg føler mig bare så tryg her i klinikken, og jeg kan lide personalet. Jeg har så meget tiltro til dem, og selvom at jeg har en øjenlæge i det samme hus, hvor jeg bor, kunne jeg ikke drømme om at gå andre steder hen end her.

Under operationen føltes alt godt, og det var faktisk en god oplevelse for mig. Det var simpelthen så spændende. Jeg lå jo ned, lige efter jeg var blevet bedøvet i øjet, og lyset var så skarpt, men det blev hurtigt erstattet af, at jeg så det ene farveorgie efter det andet. Rød, lyserød, gul, grøn og blå, det var ren magi. Det var helt fantastisk og faktisk en stor oplevelse i sig selv. Det var trygt at være i. Jeg havde intet ubehag under operationen, og jeg følte mig trygt og godt tilpas. Den eneste form for ubehag, jeg oplevede, var tilvænningen af det skarpe lys i begyndelsen. Torben sagde, at jeg ville vænne mig til det, og det gjorde jeg også hurtigt. Der var overhovedet ingen ubehag eller smerte eller sådan noget.

 

Efter operationen

Jeg havde det helt perfekt, da operationen var overstået. Jeg var godt tilpas, for jeg følte, at det var gået helt, som det skulle. Da vi gik ud ad døren fra klinikken, følte jeg en eksplosion af lys, for jeg var nok lidt lysfølsom. Da jeg kom ind i bilen, og jeg tog mine solbriller på, gik det helt fint, så det er en god idé at have med, når man skal opereres. Jeg kunne godt se, at der var en forskel i mit syn, når jeg så de modkørende biler. Det er svært at forklare, men lygterne fik ligesom en ring af lys omkring sig som en ufo. Anden dagen var det bedste af det hele, for der kunne jeg læse alt, hvad der stod i min kalenderbog. Der var jeg bare godt tilpas. Det varede ikke længe, før jeg kunne nyde solen på altanen og gå rundt uden solbriller. Jeg oplevede bare, at der kom en lille ufo eller en aura ud af lamper, og når jeg så fjernsyn, men det er jo helt normalt, når man lige er blevet opereret i øjnene. Der var slet ingen andre gener for mig efter operationen.

 

Tre løsninger

Jeg har gået med overvejelser om at blive brillefri stort set i hele mit liv. Jeg fik briller som 9-årig, og da jeg så fik konstateret grå stær, var der jo ingen tvivl om, at det var den operation, jeg skulle have. Dengang sagde øjenlægen, at jeg bare skulle have briller i et kort stykke tid, og sådan blev det jo ikke. Mit syn blev faktisk værre og værre med tiden, og brillerne hjalp ikke ordentligt. Det var nok fordi, jeg havde grå stær. Så det var en drøm, der gik i opfyldelse.

Jeg sagde ja tak med det samme, da jeg blev forklaret om operationen. Derefter snakkede vi om mine muligheder, hvad jeg kunne tænke mig, og om jeg kunne tænke mig at blive brillefri. Der er vist tre løsninger, så vidt jeg husker. Den første skal man have almindelige briller efter operationen, og ved den anden skal man bruge læsebriller, og den sidste løsning gav mig mulighed for at leve uden briller. Jeg kunne godt se, at prisen for den brillefri-løsning var højere end de andre, og selvom jeg var ikke var i tvivl om, hvad jeg gerne ville have.

Jeg valgte at betale for operationen selv for at blive brillefri. Jeg havde gjort mig en del tanker om at betale for operationen selv. Jeg havde min mand med inde til forundersøgelsen, hvor vi fik en række muligheder præsenteret. Så kiggede vi på hinanden, og min mand mente helt sikkert, at jeg skulle vælge den sidste løsning med de multifokale linser. Det er det bedste, der er sket for mig. Det har givet mig en livskvalitet, som jeg har drømt om længe.

Jeg havde jo grå stær, og det skulle laves, så jeg kunne lige så godt få det lavet i et samsurium. Det var mit ønske at blive brillefri, og det kunne denne type linser gøre muligt. Det ville være alt for irriterende at skulle bruge læsebriller, for jeg læser jo meget. Det ville være så irriterende at skulle tage dem med ud at handle og huske dem hele tiden. Så jeg kan virkelig anbefale de linser.

 

Brillefri

Det bedste ved at jeg er blevet opereret, det er, at nu kan jeg dyrke min pilates uden at være generet af mine briller, for det gjorde de. Når jeg lå ned, så vibrerede mine øjenvipper mod brillerne, så nu er jeg fri for at skulle tage mine briller af og på mellem de øvelser, jeg laver til pilates. Det er simpelthen fantastisk dejligt. Det bedste ved at have gennemført min operation med multifokale linser er, at jeg kan føle frihed til at lave alt det, jeg så gerne vil. Jeg har faktisk vænnet mig til mit nye syn så hurtigt, at jeg næsten har glemt alle de problemer, jeg havde før i tiden. Jeg læser og hækler og strikker meget, og det er så meget lettere i dag, når jeg kan se alle maskerne og alle detaljerne uden problemer. Jeg ser alt klart og tydeligt. Det har ændret så meget for mig at blive opereret. Alene det at gå udenfor, når det støvregnede, skulle brillerne af og inden under jakken for at undgå våde briller.

 

Min oplevelse med Øjenlægecenter Viborg

Min oplevelse med at blive opereret har været tryg og varm. Jeg har været igennem så mange læger og øjenlæger, og så fandt jeg endelig Torben, og det har betydet så meget for mig. Der var ingen tvivl om, at det var her, jeg skulle være, og derfor valgte jeg Øjenlægecenter Viborg til at blive opereret i. Min oplevelse med øjenlægen er, at han ved, hvad han har med at gøre. Derfor har jeg det godt, og det er det vigtigste, der kan ske for mig, at jeg bare kan være i det. Jeg har så stor tiltro til Torben, for han er jo ekspert på det her område. Han fortalte mig også en masse om fremgangsmåden inden operationen, så det var meget trygt, og alt var som det skulle være.

Jeg har følt mig meget velinformeret, og lige fra da jeg fik konstateret grå stær, har de guidet mig i igennem det hele, og hvordan det skulle foregå. Sigrid tog hånd om mig fra ende til anden, da jeg kom ind ad døren, og selvom jeg havde mange spørgsmål, udviste hun meget stor tålmodighed, og det har været fabelagtigt. De er så utroligt søde og behagelige her alle sammen, og jeg har følt mig helt velinformeret igennem det hele. Jeg har slet ikke følt mig utryg, selvom jeg skulle opereres inde i mine øjne.

Personalet er for mig varme og positive, og de giver mig tryghed hele vejen igennem, og de virker kompetente hver og en. Jeg vil anbefale Øjenlægecenter Viborg til enhver tid. Og jeg har også anbefalet til nogen i familien, som den dag i dag er klienter heroppe.