AMD
AMD står for Aldersrelateret Macula Degeneration. Øjensygdommen betegnes også populært som alderspletter på nethinden, da den giver pletvise forandringer i nethindens centrum. Herved forringes det skarpe syn og især læsesynet. AMD er aldersbetinget og rammer ca. 40% af alle over 70 år. Øjenforandringerne er den hyppigste årsag til svær synsnedsættelse i Danmark og resten af den vestlige verden. AMD kaldes også øjenforkalkning men har intet med forkalkning at gøre, derfor er begrebet misvisende. Der findes to typer af AMD: tør og våd. Disse to typer adskiller sig fra hinanden ved både hyppighed, årsager og symptomer.
Hvorfor opstår AMD?
Årsagen til AMD kendes ikke, men risikoen for at udvikle sygdommen øges markant ved rygning. Derudover spiller mangel på lutein og zeaxanthin i macula på nethinden en stor rolle.
Sygdommen rammer øjets synsskarppunkt (macula) og kan medføre tiltagende forringelse af læsesynet. I takt med at sygdommen forværres, kan også synet på afstand blive påvirket. Nethinden indeholder sansecellerne der er ansvarlig for vores syn. Disse celler kaldes fotoreceptorer. Cellerne opfanger lyset og omdanner det til billeder. Vi har to typer sanseceller kaldes stave og tappe. Vi har ca. 125 millioner stave, som er ansvarlig for vores syn i svagt lys/mørkesyn, og de er primært koncentreret i vores perifere del af nethinden. Den anden type sanseceller, tappe, er ansvarlige for farvesyn samt vores skarpe syn i lyse forhold. Vi har ca. 7 millioner af disse tappe, der ligger tæt i vores centrale del af nethinden, også kaldet for macula (se illustration 1).
Illustration 1: Macula på nethinden © Øjenlægecenter Viborg
Hvad er symptomerne på AMD?
AMD påvirker øjets centrale sanseceller og dermed øjets evne til at se skarpt. Dette resulterer i pletter i synsfeltet, som fremstår slørede, hvilket kan medføre udfordringer med særligt nære afstande såsom læsesynet.
Selve påvirkningen af macula forekommer ved, at der ved tidlig AMD ophober sig affaldsstoffer fra fotoreceptorerne under nethinden. Når affaldsstofferne samler sig, bliver de til små runde og gullige aflejringer. Disse kaldes i fagsprog for druser.
Som tidligere nævnt forekommer aldersrelateret macula degeneration i to typer: tør AMD og våd AMD.
Tør AMD
Omkring 80-90% af alle personer med AMD har en tør type. Tør AMD opstår ved, at synet forringes i takt med, at der ophobes affaldsstoffer under nethinden. Synsforringelsen sker, fordi sansecellerne ikke kan videreformidle det opfangede lys. Senere i forløbet kan der opstå tab af sanseceller, hvilket kan resultere i endnu større tab af synsevnen. Tør AMD har tendens til at udvikle sig langsommere end våd AMD.
Våd AMD
Selvom våd AMD kun forekommer hos ca. 10-20% af personer med øjensygdommen, er denne type alligevel ansvarlig for ca. 90% af alle tilfælde af alvorlige synstab forårsaget af AMD. Ved våd AMD dannes der nye blodkar, som vokser ind i nethinden fra den underliggende årehinde. De nydannede blodkar er skrøbelige og har tendens til at bløde og lække væske. Blodet og væsken fra de lækkede blodkar kan beskadige den centrale del af nethinden og derfor give permanente synsgener på kort tid.
Ved fremskreden tør AMD eller våd AMD kan man ligeledes opleve billedforvrængning, også kaldet metamorfopsi.
Hvem får AMD?
AMD er en folkesygdom, idet ca. 40% alle personer over 70 år har øjensygdommen i lettere eller sværere grad. Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at få sygdommen.
Det er uvist, hvad sygdommen skyldes. Dog har man kunne påvise, at arvelighed giver en forøget risiko for udviklingen af AMD. Hvis AMD forekommer hos 1. grads slægtninge (forældre, søskende eller børn), forøges risikoen for at udvikle øjensygdommen. Risikoen for, at børn udvikler AMD, er henholdsvis 12% og 30%, hvis én eller begge forældre er ramte af øjensygdommen. Børn af AMD-patienter bør undersøges regelmæssigt fra 50-års alderen. Rygning forøger ligeledes risikoen for AMD.
Der findes tiltag, som kan formindske sandsynligheden for at udvikle AMD. AMD kan delvist forebygges ved livstilsændringer samt ved at indtage specifikke kosttilskud. Følg derfor disse råd:
- Stop al tobaksforbrug (både aktiv og passiv). Risikoen for at udvikle AMD forøges ca. 3 gange ved rygning.
- Undgå dårlig kost. Indtag sund kost med masser af frugt, grøntsager og fisk, sidstnævnte mindst to gange ugentligt. Alternativt daglig fiskeoliekapsler. Mangel på lutein og zeaxanthin i macula spiller en stor rolle for udviklingen af AMD. Kroppen kan ikke selv danne lutein og zeaxanthin og er afhængig af tilførslen fra kosten. Specifikt er majs, ærter, bønner, broccoli, spinat, grønkål og savoykål naturlige kilder til lutein og zeaxanthin, som beskytter nethinden.
- Manglende motion er en risikofaktor. Daglig motion (fx. cykling, løb, gang, havearbejde) nedsætter risikoen for AMD ca. 3 gange.
- Ved tidlig tør AMD (store druser i mindst et øje) (eller tidligere våd AMD i et øje) tilrådes et specifikt kosttilskud indeholdende 10 mg lutein og 2 mg zeaxanthin, som nedsætter risikoen for udvikling af fremskreden AMD med ca. 25%. Denne behandling skal kun opstartes i samarbejde med din øjenlæge.
Hvordan behandles AMD?
Aldersrelateret macula degeneration er kronisk øjensygdom. Hvis AMD er konstateret, kan yderligere forværring forebygges ved at indtage særlige vitaminer og kosttilskud samt motion og sund kost som beskrevet ovenfor.
Undersøgelsen for AMD retter sig mod den centrale del inde i øjet. For at dette kan lade sig gøre, vil man få dryppet sine øjne med pupiludvidende øjendråber. Med specialudstyr bliver det indre øje fotograferet og ofte suppleret med mikroskopi og om nødvendigt skanning af nethinden.
Ved mistanke om våd AMD, kan man blive henvist til en øjenafdeling med henblik på supplerende undersøgelser. Her kan man modtage indsprøjtninger, der modvirker de små nydannede blodkar, og synskader kan derved begrænses.
