Jeg skulle ikke bruge lang betænkningstid med hensyn til spørgsmål om operation eller ikke operation, fordi i mit tilfælde havde den grå stær udviklet sig så hurtigt på et halvt år, at øjenlægen ikke var i tvivl om at efter yderligere et halvt år, så ville jeg få store problemer med synet. Blandt andet ville jeg ikke være i stand til at køre i bil. Den grå stær udviklede sig så hurtigt, at der ikke var nogen anden udvej, hvis jeg skulle bevare synet.

Det er ikke nemt at beskrive, hvordan mit syn var inden operationen, for grå stær udvikler sig jo både langsomt og for mit vedkommende også hurtigt men alligevel så gradvist, at jeg faktisk ikke opdagede det. Jeg var ved øjenlægen af en helt anden grund, hvor øjnene blev grundigt gennemgået, og synet blev grundigt gennemgået. Da blev det så opdaget, at jeg havde grå stær. Det førte til, at jeg kom til øjenlægen et halvt år senere, hvor øjnene blev prøvet igennem og set efter, og der havde den grå stær udviklet sig så meget, at jeg i løbet af det næste halve års tid nok måtte forvente, at mit syn ville blive så ringe, at jeg ikke ville kunne køre bil. Det kom jo noget bag på mig, og det havde jeg slet ikke forventet. Da jeg først blev tilbudt en operation, var der ikke andet at gøre, end at sige ja tak til det. Det var ikke gået op for mig, hvor meget grå stær, jeg egentlig havde fået, så jeg havde bare vænnet mig til, at tingene stod lidt uskarpt og var noget gråt og trist.

En øjenåbner

Efter at jeg er blevet opereret, er synet blevet meget bedre. Man bliver opereret ét øje ad gangen, og det højre øje, som var hårdest medtaget af grå stær, blev opereret først. Der gik det op for mig, da jeg var til den første kontrol efter operationen, hvor stor forskel der egentlig var blevet på det opererede øje og det ikke-opererede øje. Det må jeg nok sige, det var noget af en øjenåbner, at der var så stor en forskel. Det havde jeg slet ikke forestillet mig.

Efter min operation er mit syn blevet næsten som ungdommens syn forstået på den måde, at nu ser jeg meget klarere, end jeg har gjort tidligere, og med meget mere farve. Det opdagede jeg faktisk først efter operationen, da det højre øje blev opereret først. Da jeg så gik til kontrol med det, inden det venstre øje blev opereret, kunne jeg pludseligt sammenligne, hvordan det var før og efter. Der kunne jeg se, at det hvide var blevet meget mere hvidt, og farverne var blevet meget mere brillante. Grøn var meget mere grøn, og blå var meget mere blå, og det blev meget tydeligt, da jeg sad inde i venteværelset hos lægen. Når jeg kiggede rundt med det opererede øje og derefter det ikke-opererede øje, gik det op for mig, hvor alvorligt mit syn egentligt havde været.

Det tog kun en eller to dage, før synet blev bedre efter operationen. I dagene efter operationen mærkede jeg faktisk heller ikke meget til det. Man kunne godt mærke, at der var blevet rørt ved øjet, men det var ikke noget, der var værd at snakke om. Øjet løb meget i vand den første dag eller to, og af den grund så man ikke så klart, selvom jeg godt kunne fornemme, at jeg så meget skarpere igennem tårerne. Det var tydeligt at mærke, at bagefter blev synet skarpere og skarpere.

Det bedste ved at få øjnene behandlet, det er, at jeg ser klart, og farverne er blevet meget mere farverige og brillante. Nu har jeg så valgt en operation, hvor jeg fik sådan nogle multifokale linser lagt ind, og det vil sige, at jeg skulle heller ikke længere bruge briller. Jeg havde jo ikke været den store brillebruger tidligere andet end til at køre bil og se fjernsyn med, men derfor er det alligevel en stor lettelse bare at kunne se på alle afstande. Det havde jeg nok alligevel ikke helt forventet selvom, at det jo var begrundelsen for, at jeg skulle vælge de multifokale linser. Det, at man kan køre bil, og så kan man jo altså se på lang afstand, og så kan man sænke blikket og kigge på instrumentbrættet og på klimaanlægget og se alt sammen fuldstændig skarpt, og løfte blikket op igen og se fuldstændig skarpt på lang afstand. Det vil jeg sige, at det havde jeg altså ikke forventet. Men det kan jeg, og det er ret godt.

Multifokale linser

Tanken om at skulle skifte briller hele tiden, når jeg skulle se nært og fjernt, synes jeg ikke, var en tiltalende løsning. Det virkede lidt gammeldags. Jeg snakkede naturligvis også med øjenlægen om disse nye multifokale linser nu også fungerede og var tilstrækkeligt efterprøvede, og da sagde Torben med det samme, at de nu var så gennemprøvede, at han ikke havde noget problem med at anbefale mig dem. Tanken om at kunne få nogle linser, hvor man efter operationen kunne se på alle afstande både når man læste, på TV-afstand og på lange afstande uden at skulle bruge briller, virkede meget tiltalende. Det er jo ligesom, at man ville bruge sit almindelige syn.

Jeg var blevet velinformeret om, hvilke muligheder for operationen, der var. Jeg kunne forstå på Torben, at der var tre forskellige muligheder, og der blev også givet en grundig information om, hvad de enkelte operationsmetoder indebar, hvad man kunne bagefter, om man kunne se med eller uden briller, og om man skulle have visse typer af briller og ikke andre. Også på dette punkt blev man velinformeret om, hvad der var af muligheder at vælge imellem. Det kom lidt bag på mig, at der var tre muligheder for operationen, og hvor de multifokale linser kostede så meget, som de kostede, for det var da bestemt ikke billigt. Navnligt ikke når man er gået på pension. Men på den anden side hvis man så tager en operation, hvor man alligevel med tiden skal investere i forskellige briller, så bliver det måske ikke så dyrt alligevel, når det store regnskab skal gøres op.

Det gav helt sig selv for mig at være selvbetaler med de multifokale linser, for når man har valget mellem en løsning, hvor man kan se uden briller, og noget der fremtrådte som en temmelig gammeldags metode, hvor man skulle skifte briller, så måtte egenbetalingen jo tages med.

Grå stær operation

Man bliver meget professionelt modtaget her i øjenklinikken. Allerede når man kommer ind, bliver man kontaktet, og det bliver lige kontrolleret, hvad det er for en operation, man skal have, og på hvilket øje. Så bliver der lagt bedøvelse ned i øjenlåget, og derfra mærker man stort set ikke noget til øjet. Det vil sige, at når øjenlægen går i gang, så mærker man det ikke.

Jeg tror egentligt, at det ligger dybt i en, at når man hører, at man skal opereres i øjet, tænker man, at der var mange andre steder, man hellere ville opereres. Jeg tror, at mange mennesker opfatter øjet som noget meget følsomt, og det gør jeg i hvert fald. Så jeg var da noget bekymret for, hvordan det skulle gå. Hvert øje bliver opereret separat med 14 dages mellemrum, og det var for så vidt en god idé, for anden gang var man jo meget mere indstillet på, hvad der skulle ske. Det vil sige, at den nervøsitet, der er omkring at blive opereret i øjnene, den havde lagt sig, for det viste sig jo, at der ikke var nogen grund til at være nervøs for det. Så det gik meget nemmere med det andet øje, når man vidste, hvad der skulle foregå. Personalet har hele tiden grebet det meget professionelt an fra det øjeblik, man træder ind ad døren og indtil, at operationen er gennemført, har man den fornemmelse af, at alt simpelthen kører som planlagt og meget, meget professionelt. De sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages, de bliver taget hele vejen igennem.

Da jeg skulle have opereret det andet øje, var det ingenting. Nu vidste jeg jo, hvad der skulle foregå, og hvordan det virkede efter operationen, så det var jeg slet ikke bekymret for.

Under operationen føler man faktisk ikke ret meget, for allerede når man ankommer, bliver man modtaget i venteværelset, og man får lagt en lille bedøvende lap ned, der er med til at bedøve øjet. Derefter mærker man ikke ret meget til øjet. Når man så kommer ind til den første, der kigger på en og skal tegne inde på øjet, hvor linsen skal ligge, får man yderligere øjendråber, som er bedøvende. Så selvom at man får at vide, at man skal til at blive tegnet på øjet, og man tænker ”hold da op”, og om det nu går an, men man mærker slet ikke noget til det. Man kan mærke berøringen, men det er slet ikke noget, der gør ondt og er ikke ubehageligt. Når man så kommer ind til øjenlægen, bliver man flere gange bedøvet med øjendråber og desinficerende øjendråber, så man er helt tryg.

Det, der var sværest under operationen, var, at man i starten skal kigge ind i det hvide lys. Det hvide lys, som man skal følge med øjnene, var i starten meget, meget skarpt. Det krævede lidt overvindelse at kigge ind i det lys, men der gik ikke andet end nogle få sekunder, før øjet har vænnet sig til det. Man mærker ikke noget til selve operationen, selvom man godt kan mærke, at der bliver rørt ved øjet. Det er ikke ubehageligt, og der bliver skyllet løbende med vand. I slutningen af operationen, når den nye linse skal indsættes, bliver der skyllet meget med noget koldt væske, og det er næsten helt behageligt forstået på den måde, at det kølede en lidt ned.

Ungdommens syn tilbage

Jeg traf beslutningen om at blive opereret, så snart at det blev tilbudt. Jeg talte med øjenlægen om, hvordan synet måtte forventes at udvikle sig, når nu det var gået så hurtigt fra efteråret ’18 til foråret ’19, så da øjenlægen tilbød mig at blive opereret lige før sommerferien, så var der jo ikke andet end at slå til og sige ja tak. Det stod relativt klart for mig, at når vi kom over på den anden side af sommerferien, ville jeg ikke kunne køre bil længere. Så det var en nem beslutning. For mit tilfælde er det lidt specielt, da jeg er nyretransplanteret, og det vil sige, at jeg skulle have en godkendelse, fordi jeg må ikke gennemgå nogen operation med mindre, at nyrelægerne på Skejby er med inde over. Derfor fik jeg afklaret, at det var i orden, at jeg blev opereret for grå stær, og det var også i orden, at det var Torben, der skulle stå for det.

Før operationen brugte jeg faktisk ikke briller til andet end at køre bil. Jeg brugte ikke briller, når jeg læste eller andet. Nu kan jeg igen se helt uden briller, og selv at køre bil foregår uden briller. Der må jeg sige, at det er ret fantastisk med de linser med multifokus, der er blevet opereret ind. Jeg kan nu uden problemer kigge detaljeret på lang afstand og direkte derefter kigge på helt kort afstand. Det fungerer fantastisk godt. Når jeg kigger udover byen, så er den kommet tættere på mig. Jeg kan nu se katedralskolen helt tæt på og ikke bare konturerne af den. Det må jeg sige, der har jeg fået ungdommens syn tilbage.

Velinformeret hele vejen igennem

Jeg har fået et meget, meget professionelt indtryk af Øjenlægecenter Viborg. Alle vidste lige præcis, hvad der skulle gøres og på hvilket tidspunkt. Det var bare meget professionelt hele vejen igennem.

Man er i gang fra man kommer, og til man er færdig, og man bliver løbende instrueret i, hvad der skal ske. Man får også under operationen at vide, hvis man skal dreje hovedet eller kigge et andet sted hen. Jeg har følt mig velinformeret hele vejen igennem. Torben er meget kontant og lagde ikke fingre imellem i beskeden om, at når grå stær udviklede sig, som den gjorde, så var det med at få grebet ind. Det er jeg i og for sig glad for, fordi det kunne jeg forholde mig til. Det, jeg var mest nervøs for inden operationen, var, om man kunne sidde stille nok inde hos øjenlægen, når operationen gik i gang, men det var ikke noget problem, for Torben var rigtig god til at instruere en i, hvordan man skulle holde hovedet, og hvor man skulle kigge hen, og man blev løbende orienteret om, hvad der skulle ske.

Både personalet og øjenlægen er vældigt professionelle, og det mærker man så snart, at man træder ind i klinikken. Når man kommer til modtagelsen og skanner sit kort ind, kan man se, hvordan alle patienterne i venteværelset bliver betjent både hurtigt og effektivt. Den første gang, jeg kom, var det i virkeligheden for noget helt andet end en grå stær operation, og der nøjedes man ikke bare med at kigge på det, jeg klagede over, men alt bliver gået grundigt efter. Både om der var bygningsfejl, hvordan nethinden havde det, om der var grå stær eller grøn stær, og hvordan trykket i øjet var, så jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg fik den store pakke med det samme, hvor alt blev undersøgt for at finde ud af, om det i virkeligheden var noget helt andet, end det jeg selv troede, at det var. Og det viste sig jo også, at det var. Jeg vil ikke have nogle problemer med at anbefale Øjenlægecenter Viborg til andre. Det fungerer vældig godt og professionelt.