Spørgsmål og svar

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om behandlinger, operationer, parkeringsmuligheder og meget andet. Du er selvfølgelig altid velkommen til at stille os spørgsmål direkte ved enten at ringe eller skrive til klinikken.

Praktiske informationer

Ja, der er mulighed for parkering. Der er ca. 500 parkeringspladser i et stort parkeringsanlæg lige udenfor klinikken. På øverste niveau kan du parkere gratis i 2 timer, og nedenunder på de to underjordiske niveauer kan du parkere gratis ubegrænset.

Ja, der er handikapvenligt. Vi ønsker, at alle har mulighed for at besøge klinikken, selvom at man er handikappet, gangbesværet eller kørestolsbruger. Der er parkeringsmuligheder lige udenfor, og selvom klinikken ligger placeret på 1. sal, har vi elevator.

Ja, der er elevator, så alle nemt kan besøge Øjenlægecenter Viborg, selvom at klinikken ligger på 1. sal.

Nej, det er ikke nødvendigt at få en henvisning for at blive tilset i Øjenlægecenter Viborg. Kontakt blot klinikken på 86628822 og bestil din tid.

Vi foretager konsultationer på personer i alle aldre, og børn er meget velkomne hos Øjenlægecenter Viborg.

Med selvbetaling er det muligt at få foretaget behandlinger, der ikke er dækket af sygesikringen. Ønsker du at blive brillefri, er dette kun muligt som selvbetaler.

Selvbetaling giver desuden mulighed for at forkorte ventetiden til din behandling, da du får en hurtig tid til både forundersøgelse og operation samt fleksible operations- og kontakttidspunkter. Læs mere om selvbetaling her.

Tilskud til operationer afhænger af medlemstype og dækning. Du kan læse mere om sygeforsikringens tilskud her.

Ja, det er både muligt at finansiere hele eller blot dele af betalingen. Øjenlægecenter Viborg tilbyder i samarbejde med Resurs Bank en finansieringsløsning, hvor du selv vælger det faste månedlige afdragsbeløb, så det passer i din økonomi. Du kan se finansieringsmulighederne og prøve låneberegneren her.

Linseudskiftning og multifokale linser

Multifokale linser er speciallinser, der både kan korrigere grå stær, alderssyn, nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl. De synskorrektioner, som dine briller eller kontaktlinser udfører, vil efter en linseudskiftning med de multifokale linser ligge inde i dine øjne. Du kan derfor leve uden briller og se skarpt på både kort, mellem og lang afstand. Læs om brillefrihed her.

Valget af linse afhænger af dine behov. Du har mulighed for at få korrigeret bygningsfejl, nærsynethed, langsynethed, alderssyn og grå stær samt opnå brillefrihed afhængigt af typen af linser, du vælger. Valg af linseimplantater sker altid i samråd med vores øjenlæge til en konsultation, hvor vi undersøger dine øjne grundigt og lytter til dine behov. Få et overblik over de forskellige linsetyper her.

En linseudskiftningsoperation med multifokale linseimplantater koster 24.600 kr. pr. øje. Multifokale linser giver brillefrihed, så du kan se skarpt på alle afstande.

Ja. Hvis du ønsker at være brillefri, så er multifokale linser den rette mulighed for dig. Multifokale linser er den eneste linsetype, der giver dig mulighed for at se skarpt på både kort, mellem og lang afstand, og det er derfor den mest optimale løsning, vi kan tilbyde. Vi tilbyder også behandlinger med andre typer linser, der kaldes monofokale og toriske linser, men med disse typer linser vil det efterfølgende være nødvendigt med almindelige briller eller læsebriller for at opnå et godt syn. Du kan læse mere om brillefrihed her.

Det er altid vores meget erfarne og dygtige øjenlæge, Torben Møller-Pedersen, der foretager operationen på dig. Operationen foregår smertefrit og i lokalbedøvelse og tager kun ca. 15 minutter pr. øje. Du skal blot ligge og kigge ind i et skarpt lys, imens han med en enorm forsigtighed fjerner indholdet af øjets naturlige linse og erstatter det med en linse efter dit valg. Vi arbejder altid med ekstrem forsigtighed hos Øjenlægecenter Viborg, og derfor udføres operationerne på hvert øje med ca. 14 dages mellemrum. Dette sikrer, at du altid har et velfungerende øje under hele processen. Ring til klinikken på 86628822 og hør mere.

Operationen tager ca. 15 minutter på hvert øje. Vi opererer altid kun et øje ad gangen, og operationerne foregår med omkring 14 dages mellemrum. Dette sikrer, at du altid kan bruge dit ene øje, og dette er ofte en stor tryghed for vores patienter.

Nej, det er fuldkommen smertefrit at få udskiftet øjets linse. Operationen foregår i lokalbedøvelse, og du vil blive bedøvet flere gange, så der er ingen smerte forbundet hermed. Vi forstår selvfølgelig godt, at man kan være nervøs eller utryg ved at blive opereret i øjnene, og det er helt naturligt. Indgrebet er en af de hyppigst udførte i verden, og vores øjenlæge er førende specialist indenfor refraktiv kirurgi og linseudskiftning.

Ja, du bliver meget grundigt bedøvet i øjet over flere omgange, så der ikke er nogen tvivl om, at du er bedøvet. En operation ved Øjenlægecenter Viborg er altid smertefri.

Man kan blive sensitiv over for lys umiddelbart efter en øjenoperation såsom ved en linseudskiftning. Opfattelsen heraf er individuel, og følsomheden kan vare i nogle dage efter operationen. Det kan være en god idé at medbringe et par gode solbriller på operationsdagen, så du kan bruge dem efter operationen og afhjælpe lysfølsomheden.

Ja, ved valg af den rette linsetype er det muligt at opnå brillefrihed efter en operation. Vælger du at få indopereret multifokale linser, vil de både korrigere dine synsfejl (langsynethed, nærsynethed og bygningsfejl), grå stær og alderssyn. Læs om de forskellige linsetyper her.

Nej, du kan ikke køre bil lige efter operationen, da synet ofte vil være let sløret herefter. Efter forundersøgelsen vil du blive dryppet med pupiludvidende øjendråber, hvoraf virkningen aftager efter 3-4 timer, men vi fraråder bilkørsel resten af dagen. Derfor anbefaler vi, at du får hjælp til at blive kørt til og fra klinikken.

Vi oplever jævnligt, at vores patienter bekymrer sig om at komme til at blinke under en operation. Vi benytter en øjenspærre til at sørge for, at det ikke sker, så dit øje er åbent under hele indgrebet. Du skal blot ligge stille og kigge ind i et skarpt lys, og resten tager øjenlægen og operationssygeplejersken sig af. Du kan altid være sikker på, at du er i gode hænder hos os.

Husk på, at vi har foretaget denne operation mange gange før. Øjenlægen hos os, Torben Møller-Pedersen, er meget dygtig og har en stor kirurgisk erfaring. Han har udført mere end 25.000 operationer i øjet, hvoraf mere end 10.000 er operationer for grå stær og linseudskiftning, der er det samme indgreb. Det kan også hjælpe at tænke på, hvorfor du gerne vil have foretaget operationen. Er operationen det eneste, der står imellem dig og et godt syn, eller måske det at være brillefri resten af livet? Tænk på noget godt under operationen. Det hele er smertefrit, og du er i de bedste hænder.

Du vil komme til opfølgende kontrol efter en operation for grå stær eller linseudskiftning. Her undersøges øjet grundigt, og din synsevne måles og sammenlignes med resultaterne fra før operationen.

Øjensygdomme og -tilstande

Selvom at betegnelserne på de to øjensygdomme ligner hinanden, så minder sygdommene ikke om hinanden. Grå stær er en uklarhed, der forekommer i øjets linse. Det vil opleves som en sløring af synet og kan fjernes ved en smertefri operation, hvor øjets linse udskiftes med en ny. Ønskes det, kan man her blive brillefri med den rette linse (multifokal linse). Grøn stær er derimod en synsnervesygdom, hvor et forhøjet øjentryk beskadiger synsnerven. Dette kan føre til synstab eller i de værste tilfælde blindhed.

Aldersrelateret Macula Degeneration forkortes AMD men kaldes også alderspletter på nethinden. Det er en øjensygdom, der påvirker øjets sanseceller og medfører pletvise forandringer i nethinden centrum. AMD er den hyppigste årsag til synsnedsættelse i svær grad i både Danmark og den vestlige verden. Læs mere om AMD her.

Grå stær er oftest aldersbetinget og medfører uklarhed i øjets linse. Det er en almindelig øjensygdom, der viser sig hos de fleste personer over 60 år. Symptomerne er sløret syn som følge af linsens uklarhed. Den eneste behandlingsform er en operation, hvor den naturlige linse fjernes og erstattes med et linseimplantat. Det nye linseimplantat giver mulighed for at fjerne synsfejl og alderssyn og give brillefrihed afhængigt af den linsetype, man vælger. Læs mere om grå stær her.

Grøn stær dækker egentligt over flere øjensygdomme, der har tilfælles, at de kan beskadige synsnerven og føre til synsdefekter. Overordnet set inddeles grøn stær i to typer: åbenvinklet grøn stær og lukket-vinklet græn stær. Disse to adskiller sig både fra hinanden i forhold til hyppigheden, årsagerne samt tidshorisonten for øjensygdommens fremskredenhed. Læs mere om grøn stær (glaukom) her.

Bygningsfejl er en almindelig tilstand, der skyldes uregelmæssigheder i hornhindens eller linsens krumning. Lyset brydes som konsekvens anderledes i et øje med bygningsfejl sammenlignet med et normalt øje, og lyset fokuseres derfor på flere punkter foran eller bagved macula. Symptomerne er et sløret eller forvrænget syn, men synsfejlen kan let behandles med briller eller kontaktlinser eller en øjenoperation. Se mere om bygningsfejl her.

Nærsynethed er den mest almindelige synsfejl, og ca. 30% af alle mennesker i Danmark er nærsynede. Tilstanden opstår oftest, da øjet er relativt for langt i forhold til lysets brydning. I stedet for at fokusere lyset i macula, fokuseres lyset foran dette punkt på nethinden. Nærsynede personer vil oftest se godt på korte afstande og have udfordringer med synet på lange afstande. Briller eller kontaktlinser med minusstyrke kan bruges til synskorrektion ved nærsynethed, men tilstanden kan også behandles med laser eller en øjenoperation. Læs mere om nærsynethed her.

Langsynethed medfører fejl i billeddannelsen i nethinden. Synsfejlen skyldes oftest, at øjet er relativt for kort, og lyset brydes derfor bagved nethinde (macula) i stedet for at blive fokuseret i dette punkt på nethinden. Langsynede personer vil oftest se godt på lange afstande og have udfordringer med synet på korte afstande. Synskorrigerende hjælpemidler med plusstyrke samt en øjenoperation kan benyttes til behandling af langsynethed. Læs mere om langsynethed her.

Alderssyn betegnes også presbyopi, hvilket kommer fra det græske sprog og betyder ’gammelmandssyn’. Som navnet antyder, dækker alderssyn over aldersrelaterede synsforandringer, der er en helt naturlig virkning af at blive ældre. Linsen i øjet mister med tiden sin elasticitet, der gør det muligt for os at skifte mellem at fokusere på korte og lange afstande. Når linsen bliver stivere som følge af alderssyn, vil det vise sig ved udfordringer med at se på korte afstande såsom ved læsning af tekst med mindre skrifttyper. Konsekvensen heraf kan eksempelvis være, at man strækker armen langt ud for at kunne se på skærmen af en telefon. Du kan læse mere om alderssyn her.

Efterstær er arvæv, der dannes i øjet efter en operation for grå stær eller linseudskiftning. Symptomerne er et let sløret syn som følge af arvævet. Det er ganske ufarligt og tager kun få minutter for øjenlægen at fjerne med en såkaldt yag-laser.

Et sløret syn kan skyldes flere ting, og det kræver derfor en undersøgelse hos vores dygtige personale at finde frem til årsagen. Ring gerne til os på 86628822 for at høre mere om mulighederne.